Emil Sinkjær

Er Manchester United med i titel-kapløbet?

Manchester United er nummer tre i Premier League-tabellen og Gary Neville vurderer, hvorvidt de er med i kapløbet om Premier League-titlen.
Manchester United snublede ud af starthullerne i 2022-23, hvor det tog Erik ten Hag et stykke tid at få sit budskab igennem, men den tid er bestemt ovre, United har kun tabt én af deres sidste 15 kampe på tværs af alle turneringer. En velkommen tilbagevenden til formen har United på Champions League-pladserne og otte point op til Arsenal i tabellen, og det er muligt, at den første hjemlige titel siden 2013 kan blive en realitet med 17 ligakampe tilbage af Premier League-sæsonen.

Den tidligere United-forsvarer Neville, der vandt otte Premier League-titler i sine spilledage, talte i sin Sky Sports-podcast om, hvorvidt ”The Red Devils” kan jagte førstepladsen.

- Har vi en chance igen? Jeg tror ikke, at Manchester United kommer dertil, jeg tror, de kommer til korte. De er der bare ikke helt, og skaden til Christian Eriksen vil gøre ondt, men de gør det rigtig, rigtig godt, og de konkurrerer igen. De ser også glade ud, og det er en rigtig stor ting. Det har du brug for. Ud fra det synspunkt klarer United sig godt.

- Det er ikke latterligt at sige, at de kan vinde titlen. Det tror jeg ikke, de vil, og det har jeg aldrig troet, at de ville gøre i denne sæson, for det er lidt tidligt for det, men jeg ville blive bekymret, hvis jeg var Manchester City. Fansene vil begynde at blive bekymrede nu med den måde, de spiller på, og den måde, Pep Guardiola piller ved holdet på. United ligner en glad flok ud, City ser lidt utilfredse ud og skal ud af det mindset. Man City kan sagtens stadig vinde ligaen, men Man United er også i en god position.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER