Fodbold nyheder

Tidligere Superliga-bomber indstiller karrieren efter alvorlig knæskade

Af Daniel Solving

I 14/15 sæsonen overraskede han alle og lavede 16 mål for Hobro IK.
Article image
Ritzau-Scanpix
Mads Hvilsom blev tilbage i efteråret ramt af en ny alvorlig korsbåndsskade, der desværre tvinger ham til at lægge støvlerne på hylden i en ung alder af 30 år.


Angriberen var en del af det Hobro-mandskab, som overraskede alt og alle i 14/15-sæsonen, og blev et frisk pust til Superligaen på daværende tidspunkt.

- Desværre må jeg stoppe min fodboldkarriere tidligere end forventet. Efter knap to års genoptræning må jeg sande, at mit knæ ikke kan holde til den belastning, som fodboldspillet kræver. Det er altid svært at sige stop for noget, der er sjovt, og det er netop, hvad fodbold har været for mig i Hobro IK, siger Hvilsom.

Mads Hvilsom nåede at spille 115 kampe for Hobro og står noteret for 42 mål.

Angriberen har også en fortid i andre danske klubber som Sønderjyske, Viborg, Esbjerg og FC Midtjylland.




Mere om Hobro

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik