Fredagens engelske rygter
Her følger dagens engelske rygter.
Den brasilianske angriber Gabriel Martinelli har underskrevet en ny kontrakt med Arsenal, der holder ham i klubben indtil sommeren 2027. (Athletic)
Newcastle United vil angiveligt deltage i kapløbet om at købe den engelske midtbanespiller Jude Bellingham fra Borussia Dortmund til sommer. (Football Transfers)
Chelseas egne ungdomstalenter frygter, at klubben vil blive tvunget til at sælge dem for at undgå problemer med Financial Fair Play (FFP), hvis klubben går glip af Champions League i næste sæson. (Telegraph)
Agenten for Moises Caicedo har kritiseret Brighton for at nægte ham et skifte til Arsenal og sagde, at muligheden "måske ikke kommer igen". (Marca90)
Den engelske kantspiller Jack Harrison forventes at underskrive en forbedret kontrakt med Leeds United i de kommende uger. (Sky Sports)
Den nigerianske milliardær Dozy Mmobuosi er tæt på at gennemføre et køb af Championship-klubben Sheffield United for 749 millioner kroner. (Times)
Den engelske forsvarsspiller Max Aarons afviste tilbud fra to unavngivne Premier League-klubber på Deadline Day for at hjælpe Norwich med at rykke op i Premier League igen. (Sun)