Fodbold nyheder

Manchester United kan hente Barcelona-angriber

Af Kent Christensen

Den 26-årige brasilianer, Raphinha, der til daglig spiller i FC Barcelona, kan ifølge flere kilder være på vej til Manchester United.
Article image
FC Barcelona har gang i en forrygende sæson, hvor de hidtil har vundet den spanske supercup, er i semifinalen i Copa del Rey og ligger på førstepladsen i LaLiga – ligeledes har Manchester United gang i en god sæson, hvor de med Erik ten Hag som manager i øjeblikket ligger på en delt tredjeplads i Premier League med Newcastle.


Raphinha, som kom til FC Barcelona i sommers på en transfer fra Leeds, har ikke levet op til de forventninger man havde til ham forud for sæsonstarten, da han kun har scoret to mål og i høj grad blevet overskygget af den velspillende Robert Lewandowski. Det er ikke usandsynligt, at brasilianeren kunne være fristet til at skifte tilbage til Premier League, hvor Manchester United og Erik ten Hag åbent har tilkendegivet deres interesse i den 26-årige brasilianer:

- Hvis vi får muligheden for, så vil jeg gå efter det, men det er ikke kun op til mig. Jeg synes, det skal være tilgangen i klubben. Du er nødt til at blive bedre hver dag, så hvis der opstår muligheder for det, så er man nødt til at slå til, det er min tilgang.

Mere om Raphinha

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik