Vigtig sejr for Atletico Madrid på svær udebane
Af Christian Bang Jensen

Ritzau-Scanpix |
Alligevel skal hovedstadsklubben videre, og den nye rejse mod et godt udgangspunkt til den kommende sæson blev indledt den sene eftermiddag i Pamplona, hvor Atleti vandt 1-0 over et reservespækket Osasuna-mandskab. Hjemmeholdet var ligesom Atletico Madrid i kamp i midtugen, men modsat de bolsjestribede gæster, vandt den nordspanske klub sin kvartfinale over Sevilla, og derfor blev en række af de store profiler sparet til dagen kamp.
Spillet på banen var ikke prægende fra hverken Altletico Madrid eller Osasuna, og derfor skulle man helt hen i anden halvlegs slutfase for at finde det kampafgørende øjeblik. Efter 74 minutter løb Saul Niguez i ryggen på Osasuna-forsvaret og modtog en millimeterpræcis aflevering fra verdensmesteren Rodrigo de Paul, og bankede kuglen fladt ind. Saul Niguez var en af de store profiler for Atleti for et par sæsoner siden, men i to år er det ikke lykkes for spanieren at score et eneste ligamål. Skiftet til Chelsea forrige sommer blev en katastrofe, hvorfor Saul igen er at finde i Diego Simeones trup. Dette kan dog snart være slut for en af de mere vedholdende rygter i Spanien er, at Saul skifter til ligarivalerne Valencia, der har hårdt brug for kvalitet på den centrale midtbane.
Efter scoringen brændte Antoine Griezmann en stor en-mod-en chance, der kunne have lukket kampen, men den misbrugte mulighed blev ikke afgørende for i den anden ende af banen holdt Jan Oblak buret rent, og dermed kunne Los Colchoneros trække sig sejrrigt ud af opgøret.