Noah Mørch Rysager

Ombejlet Brighton-spiller udebliver fra træning

Både Arsenal og Chelsea jagter ung ecuadorianer, og nu gør han sit for at fremtvinge et skifte.

Moisés Caicedo er udeblevet fra dagens træningspas, og det forlyder, at han ikke returnerer til Brighton, før transfervinduet smækker i. Caicedo har lige skiftet agentur, og de er angiveligt blevet enige om, at tidspunktet for hans store skifte er nu.

Både Chelsea og Arsenal har budt på den talentfulde spiller. Klubben fra sydkysten har afvist begge bud og holder fast på, at Caicedo forbliver i Brighton til sommer. Chelseas bud lød på 465 millioner kroner, hvor Arsenal bød 508 millioner kroner.

Midtbanespilleren kommer ikke til at være en del af søndagens kamptrup, hvor Brighton møder Liverpool i fjerde runde af FA Cup. Transferguruen Fabrizio Romano rapporterer, at Arsenal angiveligt kommer til at vende tilbage med et forbedret bud inden deadline.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER