VM-helt er tæt på klubskifte
Af Andreas Wohlers-Herbert
Den marokkanske VM-stjerne Azzedine Ounahi er ifølge Fabrizio Romano meget tæt på at gennemføre et skifte til Olympique Marseille for en pris på omkring 75 millioner kroner.

Der skulle nemlig så godt som være en aftale på plads mellem Azzedine Ounahis nuværende klub, Angers, og den franske storklub Olympique Marseille, og det er ifølge Fabrizio Romano kun marokkanerens personlige kontraktforhold, der mangler at falde på plads.
Den unge midtbanespiller har i denne sæson optrådt 15 gange for franske Angers, der ligesom Olympique Marseille spiller i den bedste franske række, Ligue 1. Azzedine Ounahi fik desuden også spilletid i alle Marokkos kampe ved VM.