Live – Mest populære fodboldnyheder

Patrick Andersen

Afsløring af dramatisk FCM-salg: Hektisk kapløb mod uret og opkald til tidligere holdkammerat

FC Midtjylland har solgt Franculino Djú til Trabzonspor for 17 millioner euro – cirka 127 millioner kroner. Handlen blev lukket blot én time før UEFA-deadlinen efter en afgørende samtale med Aral Şimşir.

FC Midtjylland har solgt Franculino Djú til Trabzonspor. Handlen blev lukket blot én time før UEFA-deadlinen efter en afgørende samtale med Aral Şimşir.

Det tyrkiske medie Fotomaç løfter nu sløret for det dramatiske spil bag kulisserne, da Trabzonspor i de døende timer før fristen for indberetning af trupper til Conference League sikrede sig den 22-årige FCM-angriber.

Præsident Ertuğrul Doğan gav sine folk klar besked på at hente en angriber for enhver pris, hvorefter tyrkerne genoptog forhandlingerne med Heden, som de allerede havde opbygget tætte relationer til efter købet af Aral Şimşir tidligere på sommeren.

Selvom FCM oprindeligt lagde ud med et markant højere priskrav, blev Franculinos egen holdning udslagsgivende. Angriberen meddelte ledelsen i det midtjyke, at han ønskede et skifte til Tyrkiet, efter han havde rådført sig med netop Aral Şimşir, der gav varme anbefalinger af både klubben og byen.

Slutfasen udviklede sig til et regulært kapløb mod uret. Blot to timer før UEFA-vinduet lukkede, fik angriberen besked på at køre i hast til FCM’s anlæg for at underskrive papirerne uden forudgående lægetjek. Først én time før deadlinen var samtlige kontrakter udvekslet og uploadet til UEFA’s systemer.

“Jeg er utrolig spændt og lykkelig. Jeg tæller dagene til at trække i Trabzonspor-trøjen. Før jeg tog afsted, talte jeg med Aral Şimşir,” lød det fra Franculino ved ankomsten til Trabzon Lufthavn.

FC Midtjylland afviser kæmpebud på Franculino
Franculino kunne allerede tidligere på sommeren være blevet solgt for et enormt beløb. FC Midtjylland sagde dengang nej til et bud, der faktisk lå markant over den pris, Trabzonspor nu endte med at betale.

FCM-træner forventer dobbelt stjernesalg inden deadline
Mike Tullberg havde allerede inden transfervinduets afgørende fase en klar forventning til Franculinos fremtid. FCM-træneren pegede på to profiler, som han ikke regnede med fortsat at have til rådighed efter deadline.

Aral Şimşir fortæller: Tester forskellige planer
Aral Şimşir faldt hurtigt til efter sit eget skifte fra FC Midtjylland til Trabzonspor. Han fortalte allerede kort efter ankomsten om både livet i byen og den modtagelse, der nu har været med til at overbevise Franculino.

Fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder

Live – Mest læste ishockeynyheder