Medie:
Italiensk storklub vil hente Firmino
Af Louis Andersen
Firmino nærmer sig kontraktudløb i Liverpool, og den italienske storklub Inter skulle angiveligt være interesserede i brasilianeren.

Ritzau-Scanpix |
Jürgen Klopp udtalte kort før nytår, at Liverpool gerne vil forlænge med Roberto Firmino, og at der er dialog om en ny kontrakt. Firmino har dog ikke udsigt til fast spilletid, som han ellers har været vant til, så spørgsmålet er, om en ny udfordring kunne lokke ham væk fra Liverpool?
Firmino har siden 2015 spillet 348 kampe for Liverpool med 107 mål og 78 oplæg til følge, siden han kom til fra den tyske Bundesligaklub TSG 1899 Hoffenheim. Inden skiftet til Hoffenheim havde Firmino spillet en enkelt sæson for Figueirense Futebol Clube i hjemlandet Brasilien.