Niklas Gerster

Ophørsudsalg i Juventus? Endnu en profil kan være fortid

Den italienske storklub Juventus er kommet i vanskeligheder efter en pointstraf, og nu tyder det på, at en række af deres profiler ønsker at forlade dem.
Der er kaos hos "Den gamle dame." For nyligt blev Juventus idømt en pointstraf på 15 point i Serie A for at have manipuleret med værdisætningen af nogle spillere. Det tyder nu på, at straffen har fået en række profiler til at genoverveje fremtiden hos den traditionsrige italienske storklub.

Tidligere på dagen kunne vi på Indkast.dk beskrive, at Federico Chiesa måske er på vej væk, og ifølge transferjournalisten Fabrizio Romano kan det også blive tilfældet med deres 24-årige midtbanespiller Weston McKennie. Romano skriver på sin Twitter-konto, at amerikaneren er blevet enig med Premier League-mandskabet Leeds United omkring de personlige vilkår.

McKennie er således villig til at drage til Leeds, og derfor er det ifølge Romano kun et spørgsmål om, hvorvidt klubberne kan blive enige om en transfer. McKennie har været en relativt sikker starter for Juventus i denne sæson, og vil være et klart tab for Torino-klubben.

Skulle skiftet blive en realitet, vil McKennie blive klubkammerat med sine landsholdskolleger Tyler Adams og Brenden Aaronson. Den amerikanske forbindelse er således tilstede, men synes I det vil være et fornuftigt skifte?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER