FC Midtjylland kan tjene stort millionbeløb på forsvarsjuvel
Af Kent Christensen
Sporting Clube de Portugal skulle være klar til at sende et stort millionbeløb afsted for en af FC Midtjyllands uprøvede forsvarstalenter.

60 millioner kroner skulle der være tale om – et beløb, som efter sigende skulle være for stort at takke nej til for den udfordrede Superligaklub, der i øjeblikket befinder sig på en skuffende syvendeplads i tabellen.
Ousmane Diomande har stadig ikke spillet en kamp for midtjyderne, da han i øjeblikket er lejet ud til C.D. Mafra, der spiller i den næstbedste portugisiske række. Det 19-årige forsvarstalent kom til Midtjylland for et år siden, og planen havde ellers været, at han skulle få sin debut på førsteholdet til sommer – men da Sporting Clube de Portugal nu har fundet den helt store pengepung frem for spillere, så er det ikke sikkert, at han nogensinde får sin debut hos FCM.