LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Stefan Tonim Nielsen

Endnu et bud på West Hams nye træner

Efter en række skuffende kampe tager rygterne om en ny træner til West Ham kraftigt til.

Efter West Ham endte på en syvende plads i 21/22 sæsonen, var der høje forhåbninger for London-holdet i indeværende sæson. Dog har West Ham skuffet i flere kampe og ligger af den grund på 18. plads i Premier League. Dette har fået rygterne om en ny træner til at tage til, og der er mange om buddet.

425 kampe har David Moyes været træner for West Ham. På trods af det langvarige arbejdsforhold er det ikke guld og grønne skove i London-klubben. Klubben har derfor, ifølge The Telegraph, kigget på flere erstatninger for den skotske træner. Under disse bud på en ny træner hører Nuno Espirito Santo, Rafael Benitez og Carlos Corberan. Men det er ikke alle buddene, for ifølge mediet skulle Sean Dyche være favorit til jobbet. Det sker efter Dyche blev fyret som træner af Burnley i 2022.

Skulle David Moyes forlade klubben, virker det dog ikke til, at træneren ville have svært ved at finde en ny klub. Den skotske træner bliver nemlig nævnt som en mulig erstatning for Frank Lampard i Everton. Everton har, lige som West Ham, haft problemer i den igangværende sæson og ligger af den grund på 19. plads i Premier League med samme antal point som West Ham. Denne stilling ændrer sig dog muligvis, da de to hold møder hinanden kl. 16.00 lørdag d. 21. januar.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder