Anton Kirkegaard

Fire stjerner som PSG solgte for tidligt

PSG kunne have sparet noget af transferbudgettet, hvis de havde beholdt disse spillere.
PSGs akademi har produceret mange dygtige spillere, men de valgte at give slip på dem her for tidligt.

Christopher Nkunku:
Nkunku kom til den franske hovedstad som 13-årig og arbejdede sig op på førsteholdet. Han blev regnet som et af akademiets bedste spillere, men valgte at forlade klubben efter fire år på førsteholdet. Nkunku fik ikke den fornødne spilletid og valgte at skifte til Leipzig for blot 90 millioner kroner. Nkunku er i dag blandt Bundesligaens bedste spillere og er værd 595 millioner kroner. (Transfermarkt)


Kingsley Coman:
Efter flere år i ungdomsrækkerne, fik Coman endelig sin professionelle debut i 2013. Et år senere havde franskmanden forladt PSG til fordel for Juventus, helt og aldeles gratis. På trods af sine skadesproblemer er Coman stadig en verdensklassespiller.


Moussa Diaby:
Endnu et PSG-talent, som har blomstret i Bundesligaen efter sit skifte. Diaby nåede kun at spille 25 Ligue 1-kampe for PSG, inden turen gik til Bayern Leverkusen. Den hurtige franskmand er i dag blandt de mest eftertragtede unge kanter i verden.


Matteo Guendouzi:
Guendouzi tilbragte ni år på PSGs akademi og kunne formentlig have sparet PSG-køb som Renato Sanchez og Danilo Pereira. Franskmanden tog, efter sin tid i PSG, til Lorient i den næstbedste franske række og udviklede sig. Han er i dag fast mand for Marseille og kan ende med at blive en afgørende del af frankrigs midtbane i fremtiden.


Hvordan ville PSG-holdet se ud i dag, hvis de havde beholdt disse stjerner?

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER