Asbjørn Steffensen

Midt i salgsrygter: Helenius-fravær til træning skyldes hæmoride

Silkeborg-angriberen missede træning tirsdag grundet en lidt unormal skade for en fodboldspiller.
Nicklas Helenius rygtes for tiden tilbage til sin tidligere klub, AaB. Ekstra Bladet skriver, at den nordjyske klub vil fordoble angriberens nuværende løn i Silkeborg.

Tirsdag var den 31-årige angriber heller ikke at finde på træningsbanen i Silkeborg, hvilket har pustet til rygte-gløderne.

Men ifølge Helenius' agent, Mads Bach Lund, skyldes det noget helt andet end et kommende klubskifte.

På sin Twitter-konto skriver agenten, at angriberens fravær til træning skyldes efterveerne af noget så absurd som en hæmoride, og at de mange overskrifter om Helenius' fremtid er overdrevne.

Ekstra Bladet skriver, at AaB har tilbudt en treårig kontrakt med en årsløn på 250.000 kroner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER