Daniel Fisker

Ekspert: Chelsea er ikke færdige endnu

Fodboldjournalisten Ben Jacobs mener at vide, hvad næste punkt på Chelseas transferdagsorden er.
Chelsea har i den igangværende sæson købt 11 spillere – ifølge Transfermarkt for i alt 3,064 milliarder kroner – mens ”The Blues” har betalt yderligere 104 millioner kroner for de to lejesvende Denis Zakaria og João Félix.

Det seneste skud på Chelseas indkøbsstamme er 22-årige Mykhaylo Mudryk, som blev præsenteret søndag og koster Chelsea mere end 500 millioner kroner.

Chelseas nye – og tilsyneladende meget ambitiøse – ejer, Todd Boehly, er dog tilsyneladende ikke færdig, selvom klubbens foreløbige spillerindkøb i denne sæson allerede nu har oversteget tre milliarder kroner.

Fodboldjournalisten Ben Jacobs mener at vide, at næste punkt på Chelseas dagsorden er Brighton-midtbanespilleren Caicedo, som har godt gang i sit store gennembrud hos ”The Seagulls”, hvilket afspejler sig i den 21-årige midtbanespillers prisskilt.

Ben Jacobs mener ydermere at vide, at den største udfordring bliver at nå til enighed om netop prisen allerede i denne måned, fordi Brighton ifølge fodboldjournalisten forlanger mindst 630 millioner kroner for Caicedo.

Ben Jacobs har ikke desto mindre skrevet i sin klumme hos CaughtOffside, at han anser Chelsea som værende en mere sandsynlig destination end Liverpool, som efter sigende også er interesserede i Caicedo.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER