Mbappé vinder Den Gyldne Støvle
Kylian Mbappé slutter som VM-topscorer med otte mål.
Kylian Mbappé gjorde alt hvad han kunne for at hans klubkammerat, Lionel Messi, ikke skulle få guldmedaljen med hjem, da han scorede et hattrick i finalen, der så ham blive topscorer ved slutrunden. Men det var ikke nok, for det lykkedes alligevel for Messi at trække det længste strå, da Argentina slog Kylian Mbappé og franskmændene på straffespark.
Det franske supertalent må derfor tage til takke med Den Gyldne Støvle efter sine otte mål ved slutrunden. Messi scorede syv, og vi skal helt tilbage til Ronaldo i 2002 for at finde en topscorer der lavede otte mål.
Topscorerne fra de sidste ti slutrunder:
2022: Mbappé: 8 mål
2018: Kane: 6 mål
2014: Rodriguez: 6 mål
2010: Müller, Forlán, Sneijder, Villa: 5 mål
2006: Klose: 5 mål
2002: Ronaldo: 8 mål
1998: Suker: 6 mål
1994: Salenko, Stoichkov: 6 mål
1990: Schillaci: 6 mål
1986: Lineker: 6 mål