Ronaldo på bænken?
Af Kent Christensen

Udover, at det bliver spændende at se, hvem der får tilkæmpet sig kvartfinalepladser af de to hold, så er det også interessant at kigge på om Ronaldo mon får oppet sit niveau en tak, da han hidtil kun har scoret et enkelt mål på straffespark og samtidig været en smule usynlig på banen.
Det er heller ingen hemmelighed, at verdensstjernen er aldrende og har været truet af småskader i det seneste stykke tid, så derfor har spilletiden heller ikke været på et maksimum. Derfor er spørgsmålet igen; bør Ronaldo starte på bænken?
En undersøgelse foretaget af det portugisiske medie, ’A Bola, viser, at der i den portugisiske befolkning er bred enighed om, at Ronaldo bør bænkes til tirsdagens ottendedelsfinale mod Schweiz. De deltagende i undersøgelsen blev spurgt direkte, om Ronaldo skal starte inde eller på bænken, hvortil 70 procent svarede, at den 37-årige stjernespiller skal starte på bænken. Det er altså kun 30 procent af de adspurgte, der taler for, at Ronaldo bør starte opgøret på banen.