Verden: VM
FT
2 - 4
(0 - 1)
Costa Rica
Tyskland
Y. Tejeda (58), J. Vargas (70)
S. Gnabry (10), K. Havertz (73), K. Havertz (85), N. Füllkrug (89)
Daniel Solving

Tyskland skæbne afgjort - Ude af VM!

Japans sejr over Spanien sendte Tyskland ud af VM.
Begge mandskaber kunne med hjælp fra den anden gruppekamp gå videre, hvis deres eget resultat gik med dem. Efter en 7-0-afklapsning mod Spanien, var der ingen der havde spået Costa Rica muligheden for overhovedet at have en chance for at gå videre. Hvis den situation skulle virke bekendt, så er det nok fordi, at Costa Rica i VM-slutrunden i 2014 gik videre som nummer et i en gruppe bestående af Italien, England og Uruguay.

Tyskerne havde kun mulighed for at gå videre med tre point i bagagen. Fra første fløjt angreb det tyske mandskab kampen, og allerede efter ni minutter kom Tysklands første scoring. Et indlæg af Raum fra venstre-siden ind i hovedet på Gnabry resulterede i kampens første scoring. En første halvleg med tysk dominans, på trods af et sløset tysk forsvar, der var i gavehumør tre minutter inden pausen. En kæmpe chance der blev pillet af den rutinerede super-keeper Manuel Neuer. Dog blev det ikke ved med at gå som smurt for det tyske-mandskab.

Den lave intensitet i første halvleg fik ikke fansene på stadion op af sæderne. En halvsløj atmosfære sværmede rundt omkring på stadion, indtil fællesskabet besluttede sig for alligevel at feste. Rungende klapsalver og en vellykket bølge fik fansene i gang inden pausen. Om det havde en indflydelse på det costaricanske-mandskab kunne godt tænkes, da de formåede at ryste Tyskland lidt dog uden for alvor at være helt farlige. Costa Rica fortsatte de gode takter, og anden halvleg viste sig at blive en nervepirrende affære, da gruppen på dramatisk vis åbnede fuldstændig op.

Japan måtte ikke vinde deres kamp, hvis Tyskland skulle gå videre fra gruppen, men et vildt scenarie opstod kort inde i anden halvleg. Costa Rica fortsatte presset, og et hovedstød fra kort afstand efterfulgt af en halvskidt aktion fra Neuer, der gav en retur resulterede i en udligning på scoring af Tejeda. I samme øjeblik var Japan kommet foran mod Spanien. En sejr til Costa Rica ville på daværende tidspunkt altså sende både Tyskland og Spanien ud.

Stolpe ud var det i høj grad også fra Tyskland, der heller ikke havde heldet på sin side. Tre gange stolpe på ti minutter. Det straffede Costa Rica der smed en kold spand vand i hovedet på det tyske-mandskab, da Neuer efter endnu en tvivlsom aktion lukkede det andet mål ind i kampen. Tyskland svarede dog hurtigt tilbage og udlignede lige efter til 2-2.

Til sidst gjorde Tyskland arbejdet færdigt og vandt den dramatiske kamp 4-2. Men et skuffende spansk nederlag afgjorde i sidste ende Tysklands skæbne ved denne slutrunde.