Fodbold nyheder

Søndagens engelske rygter

Af Niklas Gerster

Nyt fra det engelske. Tottenham vil forhandle med Kane om en ny kontrakt, og så ser Arsenal ud til at nærme sig et ukrainsk stortalent.
Article image
Tottenham pønser på at tilbyde Harry Kane en ny forbedret kontrakt. Den 29-årige England-anfører har kontraktudløb i sommeren 2024, og han kræver angiveligt, at ”Spurs” tilbyder ham en ”ekstraordinær” aftale, hvis de vil beholde ham. (Football Insider)


Arsenal ser ud til at vinde kampen om den ombejlede ukrainer Mykhaylo Mudryk. Den 21-årige kantspiller fra Shakhtar Donetsk har været på radaren i flere storklubber, og den ukrainske topklub har nu indvilliget i at sænke hans prisskilt til 346 millioner kroner plus bonusser. (Mirror)

Manchester Uniteds manager Erik ten Hag har anmodet klubben om at hente en erstatning for Cristiano Ronaldo til januar. Angiveligt har den hollandske manager set sig meget varm på den flyvende kantspiller Cody Gakpo fra PSV Eindhoven samt AC Milans portugisiske angrebsprofil Rafael Leao. (ESPN)

Liverpool ønsker at investere stort i en ny forstærkning til januar på trods af, at der i øjeblikket florerer stor usikkerhed omkring klubbens ejerskab. (Football Insider)

Manchester United er nu angiveligt sakket bagefter i kapløbet om at sikre sig det 19-årige midtbanetalent Jude Bellingham fra Borussia Dortmund. (Sky Sports Germany)

Manchester City har nu tilbudt deres midtbanekreatør Bernardo Silva en ny kontrakt for at beholde ham i klubben. Den 28-årige portugiser har ellers tidligere været sat i forbindelse med et skifte til FC Barcelona. (Football Insider)


Everton er ved at udarbejde en liste over mulige transferemner, som kan forstærke deres offensiv i januar-vinduet. (Liverpool Echo)

West Ham og Everton har tilsluttet sig kapløbet omkring den 18-årige colombianer Jhon Duran fra Chicago Fire. Liverpool og Manchester United har dog også kig på kantspilleren. (Sun)

Både Leicester, Brighton og Nottingham Forest vil gerne have fat i den 19-årige franske midtbanespiller Etienne Camara fra Huddersfield. (Sun)

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik