Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Daniel Fisker

Det bedste landshold nogensinde

Den schweiziske landstræner, Murat Yakin, er parat til at skrive fodboldhistorie med ”det bedste schweiziske landshold nogensinde”.
Ved den seneste VM-slutrunde blev ottendedelsfinalerne endestationen for Schweiz, og sådan har det været i tre af de seneste fire VM-slutrunder. Den schweiziske landstræner, Murat Yakin, mener dog, at det VM-aktuelle schweiziske landshold er det bedste nogensinde.

- Jeg synes, at vi er det bedste, schweiziske landshold, der nogensinde har eksisteret, udtaler Murat Yakin ifølge The Independent.

- Vi har fantastiske spillere, som spiller i udlandet, og jeg er overbevist om, at vi vil levere vores bedste VM-slutrunde nogensinde.

Hvis schweizerne skal levere den bedste VM-slutrunde nogensinde, er det ikke nok, at ”Rossocrociati” klarer sig forbi de ottendedelsfinaler, der er blev endestationen for schweizerne i 2018, 2014 og 2006.

Tilbage i 1954, hvor Schweiz var VM-værter, nåede værtsnationen til kvartfinalen, før det hidtil største VM-eventyr var slut for schweizernes vedkommende.

VM-turneringen var ganske vist mindre dengang, hvorfor schweizerne blot skulle spille tre kampe, før de nåede kvartfinalen, men kvartfinalen er ikke desto mindre målestokken for den største bedrift nogensinde.

- Jeg synes, at vi har et fantastisk hold med en fantastisk holdånd, som vi har opbygget i løbet af de seneste par år.

- Hvad angår det fodboldmæssige, så har vi forbedret os meget, og nu vil vi skrive historie.

En af de spillere, som uden tvivl kommer til at skulle udfylde en hovedrolle, når det næste kapitel i den schweiziske VM-historie skal skrives: Granit Xhaka.

Den 30-årige midtbanedynamo har medvirket til, at Arsenal kan overvintre på førstepladsen i Premier League. Han er desuden anfører for det schweiziske landshold, som han har spillet 107 kampe for.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER