LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

Anders Vestergaard

AaB forlænger med profil

Marco Ramkilde forlænger sin aftale med den kriseramte nordjyske Superliga-klub AaB. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Ramkilde kom tilbage i september til AaB på en korttidskontrakt fra QPR i England, og det er den korttidskontrakt, som nu udmunder sig i en længerevarende aftale, fortæller AaB's administrerende direktør Thomas Bælum.

- At forlænge aftalen var præcis det scenarie, vi håbede på, da vi for et par måneder siden indgik en kortidskontrakt.

- Marco har formået at bygge på, og det gælder både i forhold til sin fysiske tilstand og den spillemæssige udvikling, og to fine scoringer er det også allerede blevet til, siger Thomas Bælum til AaBsport.dk.

Marco Ramkilde er også selv tilfreds med aftalen, som giver ham tre år mere i det kriseramte Nordjylland.

- Det er kæmpestort for mig at lave en treårig aftale med AaB. Det er noget, jeg har arbejdet rigtig hårdt for i lang tid, og jeg er glad for, at det er lykkedes. AaB er jo min barndomsklub. Jeg har været AaB-fan og er kommet på stadion, siden jeg var helt lille, og mens jeg var i udlandet, har jeg drømt om, at det her kunne blive en realitet.

- Vi skal ud at jagte sejre i foråret. Vi er på rette vej, og jeg tror 100 procent på, hvad vi har gang i. Nu skal vi bruge de her par uger inden vinterpausen på at tømre holdet godt sammen og arbejde på nogle taktiske ting, så vi kan stå endnu mere sammen som et hold. Det kommer kun gennem træning og tid, og den tid har vi nu, siger han til AaBsport.dk.

Ramkilde har siden september måned haft 13 optrædender i striberne, hvor det er blevet til to mål. Han har også en fortid i AaB, hvor han spillede som ungdomsspiller fra U11-tiden og frem til 2020.

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder

LIVE - Mest læste ishockeynyheder