Fodbold nyheder

Medie:
Real Madrid dropper førsteprioritet

Af Anders Vestergaard

Bellingham lignede længe en ny spiller i den spanske hovedstad til sommer, men det er indtil videre blevet droppet af de spanske mestre.
Article image
Ritzau-Scanpix
Selvom han blot er 19 år gammel har Jude Bellingham sat sit præg på fodboldeuropa, hvor han er blevet til en af topspillerne i Bundesligaen.


Derfor er han da heller ikke spået en fremtid, som ligger i hans nuværende klub, Dortmund. For alle verdens storklubber har rettet blikket mod den engelske komet. Eller rettere - næsten alle. For de spanske mestre - og Champions League-vindere - Real Madrid, har nemlig droppet Jude Bellingham, som ellers har været 'kongeklubbens' førsteprioritet næste sommer. Det skriver fodboldmediet GOAL.

Nedprioriteringen af Bellingham skyldes ifølge mediet den tårnhøje pris, som Dortmund forlanger for den unge stjerne. Tyskerne vil nemlig have hele 150 millioner euro - svarende til godt og vel 1,1 million danske kroner for den 19-årige spiller.

Ifølge GOAL er Real Madrid ikke villige til at lægge mere end 750 millioner for Bellingham og Real Madrids præsident, Florentino Perez, har derfor lagt handlen i skuffen - for nu i hvert fald.

Men Bellingham skal dog ikke være bange for ikke at finde en ny arbejdsgiver til sommer, da også Manchester City og Liverpool har teenageren højt på prioritetslisten.

Mere om Jude Bellingham

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik