Anders Vestergaard

United vil have Choupo-Moting som Ronaldo-afløser

Manchester United forbereder sig på en fremtid uden Cristiano Ronaldo, og man overvejer at hente Choupo-Moting som erstatning til sommer.
Eric Maxim Choupo-Moting kan ende i Manchester United som afløser for superstjernen Cristiano Ronaldo, skriver Sky Sports.

Og det vil i så fald være et comeback i Premier League, efter Choupo-Moting tidligere har spillet i Stoke, hvor han scorede fem mål i 30 optrædender i den bedste engelske række.

Siden da har Choupo-Moting vundet fire trofæer med Paris Saint-Germain og fem trofæer med FC Bayern München. Så det er en mand, der er vant til at vinde, som United-ledelsen lige nu kigger nærmere på.

Choupo-Moting er nemlig - som det ser ud lige nu - ledig på markedet og kan hentes på en fri transfer til sommer. Altså i det samme vindue, som Cristiano Ronaldo forventes at forlade Manchester United.

Ifølge Sky Sports er Manchester Uniteds manager, Erik ten Hag, en stor fan af offensivspilleren, og han tænker, at Choupo-Moting kan få en vigtig rolle i det nye Manchester United.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER