ALT om VM

Fodbold nyheder

England: Premier League
FT
1 - 2
(1 - 1)
Crystal P
Chelsea
O. Édouard (7)
P. Aubameyang (38), C. Gallagher (90)

Gallagher-brag reddede tre point til Chelsea

Af Niklas Gerster

Conor Gallagher blev den sene redningsmand for Chelsea i en flowløs affære med mange tekniske fejl.
Article image
Det var to formsvage mandskaber, som stod over for hinanden på Selhurst Park i London lørdag eftermiddag. Hjemmeholdet fra Crystal Palace har blot vundet en af de første seks kampe, og var at finde på 15. pladsen inden opgøret.


Gæsterne fra Chelsea har dog også haft en svag sæsonstart, og var nummer syv i tabellen forud for kampen. De dårlige takter udløste en fyring af Thomas Tuchel på managerposten. Hans afløser Graham Potter skulle forsøge at lede Chelsea på en bedre kurs i sin Premier League-debut for London-holdet.

Potters tropper fik dog en frygtelig start på kampen. Crystal Palace opsnappede et sløset opspil, hvorefter Jordan Ayew sendte et præcist indlæg ind i fødderne på Odsonne Edouard, som ingen af Chelsea-midterforsvarene fulgte, og han prikkede afslutningen i nettet til 1-0 i 7. minut.

Den voldsomme usikkerhed fortsatte i minutterne efter for Chelsea, men efter den sløve startfase fik de stille og roligt mere greb om bolden, og meldte sig mere ind i opgøret. Raheem Sterling og Mason Mount stod blandt andet for et par nærgående forsøg i midten af halvlegen.

Hjemmeholdet udviste dog også fint fremadrettet forsvarsspil, og det udløste flere lige ved og næsten muligheder på omstillinger. I 34. minut kom Chelseas Thiago Silva så pludselig på glatis, da brasilianeren sløset tabte bolden, hvorefter han faldt, og slog bolden væk med hånden. Det lugtede af rødt kort, da det i første omgang lignede, at han fratog en oplagt scoringsmulighed. Men han var heldig, og slap med gult efter en kort VAR-korrespondance.

Da det korte opspil ikke rigtigt fungerede for Chelsea, tyede de i stedet til lange fremlægninger. Reece James sendte en tværpasning frem til Thiago Silva, som var listet frem. Forsvarsspilleren stødte bolden videre til Pierre-Emerick Aubameyang, som vendte på sin modstander, og klinisk sparkede udligningen i nettet.


Crystal Palace ville også bidrage med en klodset situation, da James Tomkins følte sig presset til at lave en tilbagelægning til Vincent Guaita i målet. Det udløste et indirekte frispark, som Mount dog sparkede forkølet i sidenettet.

Anden halvleg var i en lang periode en langsom og afventende fase, og det virkede som om, at begge de formsvage mandskaber frygtede et nederlag. Ingen af holdene skabte for alvor det store. Chelsea blev ikke synderligt farlige i opbygningsspillet, og Crystal Palace blev omvendt bremset i de fleste omstillinger.

Vi skulle hen efter det 70. spilleminut, før Wilfried Zaha fik en god chance for at bringe Palace foran med 2-1. Han blev spillet fri midt for mål, og sendte en kvalificeret afslutning afsted, som Kepa måtte parere.

Chelsea-spillerne virkede dog i slutfasen til at minde dem selv om favoritrollen, da de kom længere frem på banen, og fik mere overtag i slutfasen. Det gav dog ikke den store chanceproduktion for gæsterne, og Palace virkede farligere på flere skarpe omstillinger, hvor især Zaha var meget pågående på kanten.

Det lignede længe en pointdeler, men så var skæbnen pludselig meget ond ved hjemmeholdet, som havde leveret en rigtig fin indsats. Det blev ikke mindre dramatisk af, at det var den tidligere Palace-lejespiller Conor Gallagher, der var bødlen. Han modtog bolden på kanten af feltet, da de ordinære minutter udløb, og med en smuk afslutning sendte han den på fremragende vis op i målhjørnet.

En ubarmhjertig skæbne for Palace og omvendt en uhyre vigtig sejr for det pointpressede Chelsea-mandskab som ikke leverede en særligt prangende præstation.

Mere om kampen

Mere om holdene

VM 2022

Lande-beskrivelser

Profiler

Lisandro Martinez
Amsterdams carnicero
Kevin De Bruyne
Kasseret af Mourinho
Gabriel Jesus
Er fortovsmaleren med øgenavnet Tetinha ”up 4 it”?
Gabriel Martinelli
Arsenals diamant
Neymar
30 år
Rodrygo
Fundet på gaden
Vinícius Júnior
VINI, VIDI, VICI
Joachim Andersen
Ukendt rekordindkøb eller Ronald Koeman?
Martin Braithwaite
Bedre end FIFA
Andreas Cornelius
Ny i FCK… for tredje gang
Kasper Dolberg
SMIL
Christian Eriksen
Tæt på Helveg og Jan Dahl
Pierre-Emile Højbjerg
Fremskudt bryst og frie følelser
Simon Kjær
Lederen der taler med fødderne
Phil Foden
Storsamler af fodboldkort og større end Messi
Harry Kane
Otte ord
Marcus Rashford
Red for life
Raheem Sterling
Hjem til London
Ben White
Fremtidsløsningen for Arsenal?
Karim Benzema
BenzeNA eller hattrick-helt?
Olivier Giroud
Jagter Henry
Antonie Griezmann
Tidligere Esencia!
Kylian Mbappé
Den næste Pelé kender retningen
Raphaël Varane
Gennembrud imod Manchester United
Memphis Depay
Tarzan med tatoveringer
Mohammed Kudus
Alle har retten til at drømme
Takehiro Tomiyasu
Fjerde gang var lykkens gang
Luka Modric
Fra flygtning til verdens bedste
Hakim Ziyech
Gadedrengen
Robert Lewandowski
Var bedre end Messi og Ronaldo
Wojciech Szczesny
Flot aktion til VM i skyggen af Schmeichel
Joao Felix
Bedre end Ronaldo
Bruno Fernandes
Portugals redningsmand
Ronaldo
Ulidelig tilværelse, temperamentet og den handicappede dreng
Bernardo Silva
Alf'en
Xherdan Shaqiri
Alpine Messi
Granit Xhaka
Udskældt stjerne
Luka Jovic
Når 6% ikke er nok
Dušan Tadić
Den hjemvendte søn
Dušan Vlahović
DV9
Álvaro Morata
Udskældt helt
Kai Havertz
Kopi af Lampard
Edinson Cavani
Tidligere bevaret hemmelighed
Darwin Nunez
Den næste Luis Suarez eller Liverpools manglende brik?
Brenden Aaronson
The Medford Messi
Gareth Bale
Kasseret af Mourinho og Real Madrid
Daniel James
Den walisiske Usain Bolt

Vidste du om ...

VM Artikler

VM Legender

Kampe og tabeller

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik