Lørdagens engelske rygter
Af Anders Mathiasen

Arsenals brasilianske angriber Gabriel Jesus udtaler, at han havde brug for en forandring fra Pep Guardiolas system i Manchester City, og at han nu føler sig fri under Arteta i Arsenal. (ESPN)
Tottenham holder øje med Leicesters engelske midtbanespiller James Maddison. (Football Insider)
Den nye Chelsea-manager Graham Potter er villig til at give Christian Pulisic en chance for at bevise sig selv på Stamford Bridge, før han tager en beslutning om, hvad der skal ske med amerikaneren. (ESPN)
Wolves´ portugisiske midtbanespiller Ruben Neves afviste tilbud fra både Manchester United og Liverpool i det seneste transfervindue. (Sport)
Arsenals franske forsvarsspiller William Saliba vil ikke skynde sig at skrive under på en ny kontrakt med London-klubben - flere storklubber er interesserede i franskmanden. (Five Insider)