Nye detaljer om Nkunkus potentielle skifte til Chelsea dukker op
Af Christian Bang Jensen

Skiftet blev dog ikke til noget ved den lejlighed, og siden har Christopher Nkunku været en fast bestanddel af RB Leipzigs startellever, og på syv optrædener i Bundesligaen har angriberen, der er vokset op i Paris Saint-Germains ungdomsafdeling, scoret fire mål.
Det fik den tyske klub til at forlænge kontrakten med den 24-årige spids, så den nu løber til 2026, men ifølge BILD får det ingen betydning for spillerens fremtid. Den tyske avis mener nemlig at vide, at Christopher Nkunku gennemgik lægetjekket hos Chelsea tilbage i august med henblik på at skifte til London-klubben til næste sommer. Bild hævder ydermere, at RB Leipzig vil slippe franskmanden for omkring 500 millioner kroner.
RB Leipzig er endda allerede i gang med at planlægge Christopher Nkunku afgang og afløserne er fundet. Bundesliga-klubben lavede nogle bemærkelsesværdige signinger i sommervinduet, der tydede på, at de planlægger livet med den franske angriber i næste sæson. Ikke alene købte RB Leipzig Timo Werner tilbage fra Chelsea, en spiller, der spiller en næsten identisk position som Christopher Nkunku, men de har også hentet samarbejdsklubben Red Bull Salzburgs angrebstalentet Benjamin Sesko, som træder til i næste sæson.