Asbjørn Steffensen

Manchester City vil hente profileret back tilbage

De engelske mestre har i sinde at hente brasilianske Danilo tilbage til klubben fra Juventus.
Manchester City ønsker at hente brasilianske Danilo tilbage til klubben fra Juventus. Det skriver det italienske medie, Calciomercato.

Den 31-årige højreback tøver med at underskrive en ny kontrakt med den italienske storklub, hvilket Pep Guardiola nu angiveligt vil forsøge at udnytte.

Danilo spillede i Manchester City fra 2017 til 2020 og var med til at vinde to engelske mesterskaber. Han stod dog for det meste bag Kyle Walker i køen til spilletid.

Barcelona, Bayern München og Real Madrid, hvor Danilo spillede to sæsoner, inden han kom til Manchester City, meldes også interesserede.

Danilos pokalskab er noget for sig. Brasilianeren har vundet to Champions League-trofæer, to engelske mesterskaber, to spanske mesterskaber, et italiensk mesterskab og et VM for klubhold.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER