Wenger: Arsenal er titelkandidater denne sæson
Den tidligere Arsenal-manager har store forventninger til Arteta og co. denne sæson.
Arsenal er kommet godt fra start i denne sæson af Premier League, hvor London-klubben indtager ligaens førsteplads med 18 point efter syv kampe, et point mere end de forsvarende mestre fra Manchester City på andenpladsen.
Seks sejre og et enkelt nederlag er det blevet til, og spørger man en af klubbens største koryfæer, den tidligere manager Arsene Wenger, kan Arsenal sagtens ende med at kæmpe med om titlen denne sæson.
- Jeg vil sige, at de har en god chance denne sæson, fordi jeg ser ikke noget voldsomt dominerende hold, så jeg tror, at der er en god chance for at vinde titlen denne sæson. Det er selvfølgelig en speciel sæson med VM midt i det hele, som vi ikke kender konsekvensen. Vi ved ikke hvordan det vil påvirke individuelle spillere og de respektive hold, så jeg mener, at denne sæson er en god mulighed for Arsenal, siger Wenger i et interview med Sky Sports.