Kent Christensen

Frankrig i kæmpe skadesproblemer

Det danske landshold kan drage fordel af et meget skadesvækket fransk landshold i Nations Leagues sidste gruppekamp.
Danmark møder Kroatien i Nations Leagues næstsidste gruppekamp torsdag aften, hvor de skal forsøge at hente vigtige point hjem på udebane i forhåbning om at vinde førstepladsen i gruppen, som vil give videre avancement til finalestævnet i Nations League. Men selv hvis det ikke skulle lykkes Danmark at hente sejren i morgen, så vil de have gode chancer i den sidste gruppekamp mod Frankrig.

Danmark fik tildelt sig en yderst svær gruppe, da begge finalister ved sidste VM i 2018, Frankrig og Kroatien, begge var at finde i Danmarks Nations League-gruppe. Stik imod alle odds lykkedes det danskerne at vinde på udebane mod franskmændene, og derudover vinde begge kampe mod Østrig. Danmark ligger altså på nuværende tidspunkt på en førsteplads med to point ned til Kroatien, som får mulighed for at hente vigtige point mod Danmark torsdag aften.

Danmarks sidste kamp spilles mod Frankrig, og alt efter hvordan kampen mod Kroatien ender, så kan kampen mod Frankrig have stor betydning. Frankrig er i øjeblikket i store skadesproblemer, hvilket er til stor fordel for det danske landshold. Senest har både Hugo Lloris og Theo Hernández meldt afbud til det skaderamte franske landshold. Og med en trup, der i forvejen mangler navne som Karim Benzema, Kingsley Coman, N'Golo Kanté, Lucas Hernández, Paul Pogba og Presnel Kimpembe, så har Danmark gode muligheder for endnu engang at få fuldt udbytte af en potentielt vigtig kamp mod Frankrig på søndag.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER