Kent Christensen

Rüdiger deler vild Ancelotti-anekdote

Stjerneforsvarsspilleren, Antonio Rüdiger, deler inspirerende anekdote om Real Madrids succesfulde cheftræner, Carlo Ancelotti.
I sommers skiftede den 29-årige Antonio Rüdiger på en fri transfer fra Chelsea til Real Madrid. Skiftet har på flere måder været en succes for forsvarsspilleren, da hovedstadsklubben fortsætter succesen fra sidste sæson, og i øjeblikket har vundet samtlige kampe både i den hjemlige liga, men også i Champions League.

Allerede fra første dag fik Antonio Rüdiger sig en stor overraskelse. Kun få timer efter ankomsten tog hans chef sig tid til at lære familien- Rüdiger at kende. Som han forklarede i et interview med ’Sport 1’, sad han behageligt sammen med sin familie og grillede, da det pludselig ringede på døren:

- Jeg åbnede døren, og Carlo Ancelotti stod lige foran mig. Et wow-øjeblik. – Han var der i to timer, og vi talte om alt. Jeg skal være ærlig, jeg har aldrig oplevet noget lignende, ingen træner har nogensinde gjort noget lignende for mig

Rüdiger fortsætter med at være yderst begejstret for sin nye chef, hvilket i høj grad også må skyldes det uventede og overraskende besøg:

- Det har altid været min drøm at spille i Premier League. Real Madrid var fantasi, noget større – men bare ikke tæt nok på for mig. Det indså jeg først rigtigt efter jeg flyttede. Så sad jeg pludselig i mit hus og kunne ikke tro det, det var en brutalt smuk følelse. Så mødet med Ancelotti og min præsentation dagen efter…. Jeg havde aldrig troet, at jeg ville opleve sådan noget!

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER