Marcus Parsberg Overbye

Mbappé nægter at tage billeder med holdkammerater

Den franske angriber vil ikke tage del i det franske landsholds holdfotos inden VM.
Mbappé vil ikke være til at se, når det franske landsholds holdfotos udgives. Årsagen er, ifølge GOAL, uenigheder om billedrettighederne.

Det franske mandskab er i gang med forberedelserne til to Nations League-opgør mod Østrig og Danmark. Her skal holdet have taget det nu famøse holdbillede af truppen med 14 sponsorer.

PSG-spilleren har tydeligt meldt ud, at han ikke vil deltage, da han mener, at spillerne har urimelige vilkår, hvad angår billedrettighederne. Kometspilleren protesterede på samme manér tilbage i marts.

- Mbappé har besluttet ikke at deltage i den planlagte fotosession, efter Frankrigs fodboldforbund nægtede at ændre overenskomsten om billedrettighederne, siger angriberens repræsentanter.

Derudover kommenterer repræsentanterne, at spilleren og Frankrigs fodboldforbund ikke nåede til enighed inden VM i Qatar, hvilket er endnu et problem på listen for landstræner, Didier Deschamps, op til verdensmesterskaberne.

Senest er Paul Pogbas bror, Mathias Pogba, blevet sigtet og tilbageholdt i en besynderlig sag, der involverer beskyldninger om blackmail af Juventus-spilleren og voodoodukker, der skulle skade Mbappé

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER