Onsdagens engelske rygter
Herunder følger onsdagens rygter fra engelske medier.
Arsenal forsøger at forlænge aftalerne med Bukayo Saka, Gabriel Martinelli og William Saliba. Alle er 21 år og har kontraktudløb i 2024. (90 Min)
Manchester Uniteds 20-årige uruguayanske kantspiller, Facundo Pellistri, er blevet bedt om at finde en ny klub, da han ikke indgår i manager Erik ten Hags planer. (TeamTalk)
Brightons ønskeliste til den ledige manager-stilling består blandt andet af Bodø/Glimts træner, Kjetil Knutsen, og den tidligere Shaktar Donetsk-træner, Roberto de Zerbi.
Sampdorias præsident, Marco Lanna, siger, at klubbens nye engelske midtbanespiller, Harry Winks, vil bevise Tottenham, at de begik en fejl ved at leje ham ud. (Express)