Medie:
Pogba får lige så meget i løn som en hel spillertrup
Af Daniel Fisker

Oprykkerne har denne sommer brugt 26 millioner kroner på nye spillere, mens lønbudgettet beløber sig til 59,5 millioner kroner om året – netto.
Knap 60 millioner kroner svarer ifølge Football Italia til, hvad en Serie A-profil som Paul Pogba – eller Romelu Lukaku og Ángel Di María for den sags skyld – tjener alene.
Det er ikke kun førsteholdstruppen i Lecce, der har et forholdsvis beskedent lønbudget. Ungdomsholdets lønbudget beløber sig til 2,6 millioner kroner.
På trods af det beskedne budget, har Lecce fået en fornuftig start på den nye sæson – med knebne nederlag til Inter og Sassuolo samt 1-1-kampe mod henholdsvis Empoli og Napoli.
Lecce-danskeren Morten Hjulmand har spillet samtlige Serie A-minutter i denne sæsons fire kampe, hvilket Hjulmand tilmed har krydret med en assist.