Newcastle på jagt – Holder øje med fire Chelsea-spillere
Af Oliver Kremmer Skammelsen
Det er rapporteret, at Newcastle United skulle være interesserede i hele fire Chelsea-spillere.

Newcastle United blev i oktober sidste år købt af det saudiarabiske konsortium PIF – Public Investment Fund. Siden da har klubben, med længder, været verdens rigeste fodboldklub. Det er altså ikke penge, der mangler – nu ønsker de også at bruge dem.
Ifølge det anerkendte medie Sky Sports kunne alle fire spillere få lov til at forlade storklubben fra Vestlondon, inden det igangværende transfervindue lukker. Det skal dog siges, at alle fire spillere også jagtes af andre klubber hen over Europa. Eksempelvis blev det senest rygtet, at Pulisic kunne være på vej til Manchester United – det kan du læse mere om her.