Danmark: Superligaen
FT
3 - 1
(1 - 0)
Silkeborg
AaB
N. Vallys (59), T. Adamsen (90)
M. Ross (44), K. Kusk (85)
Torsten Brix

12 kampe – ingen sejr

AaB er i krise…
Med fem minutter igen lykkedes det AaB - noget uventet - at få reduceret, da Kasper Kusk headede bolden ind forbi Nicolai Larsen. Det bragte spænding tilbage i et opgør, man ellers troede var lukket. Spændingen var dog kort, da debutanten Tonni Adamsen kort før tid gjorde det til 3-1 på en friløber. Mere skete der ikke i Søhøjlandet, og det endte dermed 3-1 på JYSK Park, hvilket altså blev Silkeborgs tredje sejr i træk, mens AaB stadig er uden sejr i den nye sæson.

Sådan skrev Indkast.dk i kampreferatet af Silkeborgs sejr over kriseramte AaB, der ikke har vundet i 12 kampe. Om dette siger anfører Lucas Andersen til Ekstra Bladet:

– Det gør lige så ondt på os, som det gør på fansene. Vi er mange, der har haft hele vores liv i klubben. De (AaB-fansene, red.) efterlyser, at vi kæmper for klubben. Det er utroligt emotionelt lige nu, og det gør ondt på alle.

Efter kampen talte Lucas Andersen igennem en megafon til fansene, hvilket han giver følgende forklaring på:

– Det var vigtigt for mig, at det blev kommunikeret til fansene gennem capo’en med megafonen. Efter et stykke tid lagde tingene sig ned. Men af respekt for alle dem, der er der for os hele tiden, så var det det eneste rigtige at gøre.

- Om vi havde stået der to minutter eller ti minutter betyder mindre. Der er meget frustration. Det er der også i omklædningsrummet, og det er o.k. at folk kommer med det.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER