Philip Dar

Tuchel om Cucurella: Vi kan forhåbentlig færdiggøre det i dag

Chelsea-træneren ville ikke holde journalisterne for nar, da snakken faldt på Marc Cucurella.
Transferstriden om Brightons spanske back Marc Cucurella ser ud til at nærme sig sit punktum. Tidligere på ugen lød melding, at man var nået til enighed hvilket Brighton dog afviste hurtigt, men nu ser den altså ud til at være tæt på.

På et pressemøde fredag forud for weekendens Premier League-premiere, blev Chelsea-manager Thomas Tuchel spurgt ind til Marc Cucurella.

- Den er ikke helt færdig endnu, men jeg vil ikke lade som om, at jeg intet ved. Papirarbejdet er undervejs og vi kan forhåbentlig færdiggøre det i løbet af dagen i dag, sagde Tuchel på pressemødet.

Samtidig åbner Tuchel også for tankerne bag indkøbet af den 24-årige spanier, som tidligere var kædet kraftigt sammen med Manchester City, men nu altså snart kan trække en Chelsea-trøje over hovedet.

- Marc er en intelligent spiller. Han kan spille på mange forskellige positioner.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER