Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Niklas Gerster

Galatasaray byder på Evander

FC Midtjyllands brasilianske midtbane-es er en af de helt store salgsemner. Nu har den midtjyske klub således fået et konkret bud på bordet.
37 millioner kroner. Så meget har den tyrkiske hovedstadsklub budt på Evander ifølge oplysninger fra B.T. En pris som dog ligger væsentligt under den anslåede salgspris, som FCM har meldt ud. Klubbens administrerende direktør Claus Steinlein har tidligere meldt ud, at de forventer at skyde ham afsted for i omegnen af 75 til 100 millioner kroner.

Frankfurt og Ajax er også nogle af de større klubber, som har luret i baggrunden, da vi her på Indkast.dk blandt andet kunne fortælle, at de overværede FC Midtjyllands sidste kamp i 2021/22-sæsonen. Her solgte Evander sig selv godt ved at krølle et flot frisparksmål ind. Galatasaray er dog den første klub, som i dette vindue har henvendt sig til FCM med konkret interesse.

Evander pådrog sig en skade for ”Ulvene,” da de mødte AEK Larnaca i tirsdags, men på sin egen Instagram-profil har han i dag netop manet til besindighed, da han skriver, at han fik en lille skade, og at han blot har brug for nogle dage til at komme sig. Det tyder dermed umiddelbart ikke på, at der går længe, før han igen kan spille for FCM, og dermed potentielt udfolde sig yderligere i transferrampelyset.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER