Daniel Fisker

Lørdagens engelske rygter

Det ene af Chelseas transferhåb er kuldsejlet, mens "The Blues" har genoplivet interessen for Sevillas forsvarsgeneral. Bliv klogere på det og meget mere i dagens transferrygter.
Chelseas håb om at få fingrene i Bayern München-kantspilleren Serge Gnabry har lidt et skibbrud, fordi den 27-årige tysker tilsyneladende foretrækker at blive i den sydtyske storklub. (Football London)

Arsenal er parat til at sælge Nicolas Pépé for mindre end det rekordbeløb på knap 630 millioner kroner, som ”The Gunners” i sommeren 2019 betalte for den nu 27-årige ivorianer. (Diario de Sevilla)

Den tidligere Manchester United-spiller Jesse Lingard overvejer at skifte til Saudiarabisk fodbold, hvor den 29-årige englænder kan tjene knap 90 millioner kroner om året. (Daily Star)

Arsenal håber på at kunne nå til enighed med Manchester City om et køb af den alsidige ukrainer Oleksandr Zinchenko. (ESPN)

Chelsea har genoplivet interessen for Sevillas franske forsvarsspiller Jules Koundé, efter Manchester City nægtede at sælge Nathan Aké til Thomas Tuchel og ”The Blues”. (Guardian)

Everton forhandler i øjeblikket med Burnley om et køb af den ivorianske kantspiller Maxwell Cornet, som scorede ni mål i 26 Premier League-kampe for ”The Clarets” (The Athletic)

Chelseas albanske angrebstalent Armando Brojo står fortsat på Newcastle Uniteds ønskeliste, men klubbens manager, Eddie Howe, har advaret om, at faktorer såsom en høj pris gør forhandlingerne svære. (Mirror)

Tottenham er tæt på at kunne præsentere den engelske U21-landsholdsforsvarer Djed Spence som klubbens sjette forstærkning denne sommer. Den 21-årige Middlesbrough-spiller har gennemgået lægetjekket i Tottenham, hvorfor det kun er de sidste formaliteter, som skal falde på plads, før Championship-klubben kan indkassere 131 millioner kroner. (Sky Sports)

Chelsea er tæt på at få fingrene i Chicago Fires amerikanske U20-landsholdsmålmand Gabriel Slonina. ”The Blues” og den 18-årige amerikaner er således blevet enige om de personlige vilkår. (Fabrizio Romano)

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER