Fodbold nyheder

Bayern nedtoner Ronaldo-rygter

Af Daniel Fisker

Bayern München-direktøren Oliver Kahn mener ikke, at et køb af Cristiano Ronaldo passer til den sydtyske storklub.

Article image

Selvom Cristiano Ronaldo er 37 år gammel, så er den portugisiske superstjerne stadigvæk et varmt navn på rygtebørsen. Ronaldo har efter sigende bedt om lov til at forlade Manchester United efter et år i klubben, fordi ”The Red Devils” ikke skal spille Champions League-fodbold i den kommende sæson.


Den tyske avis Kicker mener at vide, at storklubber såsom Liverpool, Real Madrid, Barcelona, Paris Saint-Germain og Manchester City er udelukket af forskellige årsager, mens Chelsea tilsyneladende er blandt favoritterne til at få fingrene i Ronaldo, hvis han ender med at rykke teltpælene op på Old Trafford.

Bayern München har dog ifølge transferrygterne også været inde i billedet som en mulig destination for den aldrende superstjerne, men der er ikke udsigt til, at Ronaldo skal gå i Robert Lewandowskis fodspor, hvis man spørger Bayern München-direktøren Oliver Kahn.

- Så meget som jeg værdsætter Ronaldo som værende en af de bedste fodboldspillere, så vil en transfer ikke passe ind i vores filosofi, udtaler Oliver Kahn ifølge Kicker.

Kicker mener at vide, at Ronaldos fremskredne alder er det primære problem. Bayern München hentede en aldrende spiller i form af Xabi Alonso tilbage i 2014, men dengang var beslutningstagerne Karl-Heinz Rummenigge, Matthias Sammer og Pep Guardiola.

Internt er stemningen i Bayern München efter sigende, at Ronaldo vil komme til at ryste klubben og holdstrukturen i dens grundvold. Derudover er den portugisiske stjernes fremtrædende karisma, den høje løn og Ronaldos sportslige selvbillede også et problem for ledelsen i den sydtyske storklub.

Mere om Cristiano Ronaldo

Mere om Manchester U

Optakt

Fodbold nyheder

Magasin-artikler

Profiler

Ledere

Statistik