Fredagens engelske rygter
Her følger dagens engelske rygter. Hør bl.a. om Ronaldo, de Jong, Eriksen, Carrasco, Antony og Cucurella.
Cristiano Ronaldo er efter sigende bekymret over Manchester Uniteds transferhandlinger under deres nye manager Erik ten Hag. Den 37-årige portugiser overvejer derfor at forlade Old Trafford. (Record)
”De røde djævle” fra Manchester har forhøjet deres tilbud på 25-årige Frenkie de Jong fra cirka 446 millioner kroner til 483 millioner kroner. Angiveligt vil catalanerne dog have hele 557 millioner kroner for den hollandske landsholdsspiller. (Marca)
Christian Eriksen står tilsyneladende over for valget imellem at skifte til Manchester United eller at blive i Brentford. (Sky Sports)
Chelsea melder sig nu ind i kampen om Antony. Den 22-årige brasilianske kreatør har længe været jagtet af Manchester United. (Football365)
Både Manchester United, Chelsea og Tottenham overvejer muligheden for at hente Atletico Madrids kantspiller Yannick Carrasco. Det sker i lyset af, at det fornyligt kom frem, at den 28-årige belgier har en frikøbsklausul i sin kontrakt på 446 millioner kroner. (AS)
Chelsea er også interesserede i den 22-årige hollandske midtstopper Matthijs de Ligt fra Juventus. (Sky Italia)
Brighton er interesserede i den 19-årige angriber Liam Delap, og overvejer at hente ham på en låneaftale. I den sammenhæng kan Manchester Citys ønskespiller på venstre back, Marc Cucurella, potentielt blive en del af handlen imellem klubberne. (Mail)
Manchester City vil muligvis gå efter Arminia Bielefelds målmand Stefan Ortega. Den 29-årige tysker kan gå gratis, da hans kontrakt er udløbet hos Bielefeld. (Goal)
Leicester overvejer at hente Rennes’ midtbanespiller Benjamin Bourigeaud. Prisen på den 28-årige franskmand skulle være i omegnen af 69 millioner kroner. (Jeunes Footeux)