Tirsdagens internationale rygter
Af Anders Vestergaard

Getafe er nu gået skridtet videre i forhold til at hente Daniel Wass. Madrid-klubben har forhørt sig hos Atletico Madrid omkring den 33-årige dansker og forbereder samtidigt et bud. (Marca)
FC Barcelonas træner, Xavi, har fortalt Gerard Pique at han ikke er en del af trænerens planer på Camp Nou i næste sæson. 35-årige Pique skal dermed finde en anden klub i det kommende transfer-vindue, hvis han ønsker fuld spilletid. (Diario Sport)
Inters interesse for at hente Romelu Lukaku tilbage fra Chelsea er ved at blive kold, da Inter er ved at indse, at de ikke har de fornødne ressourcer til at hente belgieren hjem fra London. (HLN)
AS Roma forbereder et nyt bud på Mehmet Zeki Celik. Der er løbende samtaler med Lille, og José Mourinho har den 25-årige tyrkiske højre-back som sin førsteprioritet. (Fabrizio Romano)