Daniel Fisker

Søndagens engelske rygter

Robert Lewandowski spøger i Manchester United og Chelsea, Paul Pogba vender tilbage til Juventus, mens Fulham pønser på at købe tre Premier League-spillere.
Manchester United slutter sig til kapløbet om Robert Lewandowski, hvis den polske målmaskines transfer til FC Barcelona går i vasken. (Sun)

Chelsea forbereder sig også på at melde sig ind i kampen om Lewandowski, men det er ikke muligt for ”The Blues” at gafle den 33-årige polak, før Romelu Lukaku bliver solgt. (Daily Star)

Liverpool har indgået en mundtlig aftale med Benfica-angriberen Darwin Nunez, så derfor er ”The Reds” begyndt at forberede papirarbejdet, inden 22-årige Nunez skifter til Liverpool for 740 millioner kroner. (Observer)

Købet af Nunez betyder, at Sadio Mané nærmer sig et skifte fra Liverpool til Bayern München. (Telegraph)

Tottenham befinder sig i øjeblikket i fremskredne forhandlinger om at købe Everton-angriberen Richarlison for 444 millioner kroner. (UOL Esport)

Manchester City vil forlange 697 millioner kroner for Bernardo Silva, hvis FC Barcelona forsøger at købe den portugisiske midtbaneprofil. (Mirror)

Chelsea har optrappet jagten på Ousmane Dembélé, som ikke har sat sin underskrift på FC Barcelonas seneste kontraktudspil. (Sun)

Arsenal er en af flere klubber, som holder et vågent øje med Marco Asensios situation i Real Madrid. Den 26-årige midtbanespillers fremtid bliver efter sigende afgjort i den kommende uge. (Mirror)

Paul Pogba vender tilbage til Juventus, hvor der venter en fireårig kontrakt, når den 29-årige franskmand forlader Manchester United i slutningen af måneden. (Gazzetta dello Sport)

Arsenal forhandler i øjeblikket med Fulham, som er interesserede i at købe Bernd Leno. (Sun)

Fulham håber også på at kunne lave et dobbeltkøb i Liverpool, hvor ”The Cottagers” har fået øjnene op for venstrebacken Neco Williams og kantspilleren Takumi Minamino. (90min)

Den schweiziske midtbanespiller Granit Xhaka er dukket op på Bayer Leverkusens ønskeliste, mens Arsenal forbereder sig på at optrappe jagten på Leicester Citys midtbaneprofil Youri Tielemans. (Mirror)

Liverpool overvejer muligheden for at sende Nathaniel Phillips tilbage til Bournemouth på en lejekontrakt i den kommende sæson. (Liverpool Echo)

Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER