Anders Vestergaard

AaB-interesse for tidligere FCM’er

Ifølge Nordjyske kan AaB snart blive en venstre-back rigere.
Ifølge Nordjyske er AaB interesserede i at hente den 22-årige venstre-back Andreas Poulsen, som tyske Gladbach ifølge mediet er villige til at lade gå gratis.

Andreas Poulsen nåede 11 supperligakampe for FC Midtjylland og Gladbach måtte punge ud med hele 34 millioner kroner, da de i 2018 hentede venstre-backen.

Sidenhen har det ikke været en dans på roser for danskeren, som blot har spillet én officiel kamp for den tyske traditionsklub tilbage i 2018. Han har derudover været udlejet til den østrigske liga og senest 2. Bundesligaen.

Andreas Poulsen har spillet 45 ungdomslandskampe for Danmark, men han har ikke spillet i de rød-hvide farver siden U21 EM-slutrunden i 2021.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER