Kant-spiller fortid i Torino - Vil spille Champions League
Af Stefan Lindahl
Josip Brekalo bliver ikke i Torino, når det nuværende lejeophold kan blive gjort til et permanent skifte. Torino accepterer situationen.

Brekalo selv ønsker nemlig ikke et permanent skifte til Torino. Ifølge Tuttosport har kroatens agent Andy Bara meddelt, at Brekalo vil spille Champions League-fodbold. Derudover påpeger Bara, at det ikke er et spørgsmål om økonomi, men om de sportslige ambitioner hos hans klient. Torinos tekniske direktør Davide Vagnati har også meddelt, at klubben ikke kan hente Brekalo permanent, selv om klubben gerne vil. Ikke på grund af prisen men lige præcis de sportslige ambitioner, som gør et skifte umuligt.
I 31 Serie A-kampe for Torino har Brekalo leveret syv scoringer og to assist. Kun i Bundesliga-sæsonen 2020/2021 havde Brekalo statistisk en bedre sæson, hvor det blev til en assist mere, end det, indtil videre, er blevet til i Torino.