Daniel Fisker

Transferguru løfter sløret for AC Milans sommerønsker

Transferguruen Fabrizio Romano mener at vide, hvordan AC Milan kommer til at prioritere, når sommerens transfervindue åbner.
Der er to runder tilbage af den italienske Serie A, og AC Milan har i øjeblikket kurs mod Scudettoen. ”I Rossoneri” indtager førstepladsen med to point ned til lokalrivalerne fra Inter, men selvom Milano-klubben er på mesterskabskurs, skal posen tilsyneladende rystes til sommer.

Transferguruen Fabrizio Romano er overbevist om, at AC Milan – blandt andre – har et godt øje til Sassuolo-kantspilleren Domenico Berardi, men det er tilsyneladende ikke kun på højrekanten, at den sportslige ledelse i Milano pønser på at forstærke spillertruppen.

- Jeg er sikker på, at AC Milan kommer til at hente en kantspiller denne sommer, udtaler Fabrizio Romano ifølge CBS Sports.

- De kigger allerede på nogle muligheder. Vi ved, at de kan lide Berardi, men han er ikke den eneste.

- De undersøger også markederne i andre lande for at se, om de kan finde den perfekte kantspiller.

- Jeg kan forestille mig, at de henter en ny midterforsvarer, en ny midtbanespiller, en ny kantspiller og en ny angriber denne sommer.

Ifølge henholdsvis 90min og GOAL har AC Milan allerede indgået forhåndsaftaler med Lille-forsvareren Sven Botman og holdkammeraten Renato Sanches, mens ”I Rossoneri” ifølge Sky Sports er snublende tæt på at kunne præsentere Liverpool-angriberen Divock Origi.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER