Philip Dar

Umtiti på blokken i Ligue 1-klubber

Den franske forsvarsspiller har ikke spillet en kamp for FC Barcelona siden december.
Samuel Umtiti har, af flere omgange, lignet en færdig mand i FC Barcelona-trøjen, og til sommer kommer endnu en mulighed for at forlade den catalanske storklub. Ifølge SPORT, virker det dog mest realistisk, at det bliver på en lejeaftale.

Mediet skriver nemlig, at Umtiti ikke ligefrem har frit valg på alle hylder, hvis han ønsker et skifte væk fra Barcelona. Bejlerne er nemlig Ligue 1-klubberne Nice, Rennes og Montpellier, som alle kun er interesseret i en lejeaftale, hvor Barcelona betaler en del af lønnen, ligesom de gør med Philippe Coutinho i Aston Villa.

Samuel Umtiti ønsker selv at skifte til fransk fodbold, men foretrækker sin tidligere klub, Lyon, som dog ikke umiddelbart har vist interesse i at hente deres tidligere spiller hjem grundet hans lange skadeshistorik, som også er den primære årsag til, at listen over bejlere ikke er længere.

Rennes må siges at være det mest attraktive skifte for Samuel Umtiti, da klubben ligger og kæmper om tredjepladsen i Ligue 1, som giver en plads i Champions League-kvalifikationen, som umiddelbart må formodes at tiltrække Samuel Umtiti.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER