Daniel Fisker

Mandagens engelske rygter

En genforening kan være på tapetet for Christian Eriksen, Manchester City har ikke indgået en aftale om at købe Erling Haaland, mens det tilsyneladende trækker op til en udrensning i Arsenal-truppen.
Tottenham holder et vågent øje med Christian Eriksen, som ville være ivrig efter at vende tilbage til ”The Spurs”. (Football Insider)

Liverpool planlægger at tilbyde Sadio Mané en ny kontrakt. Den 30-årige kantspillers nuværende kontrakt udløber om 12 måneder. (Football Insider)

Liverpool har optrappet deres interesse for FC Barcelonas 17-årige midtbanetalent, Gavi. (Sport)

Borussia Dortmunds fodbolddirektør Sebastian Kehl har understreget, at Manchester City ikke har indgået en aftale om at købe Erling Braut Haaland. (Mail)

West Ham forbereder et bud på den 21-årige Manchester City-forsvarer Di’Shon Bernard, som i øjeblikket er udlejet til Hull. (Mirror)

Arsenal planlægger at byde på Lille-kantspilleren Edon Zhegrova. (Sky Sports)

Arsenal kan lade op imod 12 spillere forlade klubben efter den igangværende sæson. Målmanden Bernd Leno, højrebacken Hector Bellerin og angriberen Alexandre Lacazette ser blandt andre ud til at være på vej væk. (Football London)

Everton-angriberen har bedt sine agenter om at finde en ny klub til ham. (Football Insider)

I Newcastle er man parat til at genoplive interessen for Torino-midtstopperen Gleison Bremer. Den 25-årige brasilianer står også på blokken i Arsenal og Tottenham. (Tuttomercato)

Manchester United-spillerne er blevet advaret mod en ekstremt krævende kultur under Erik ten Hag, som er en af favoritterne til at overtage managerposten på Old Trafford, af den hollandske forsvarsspiller Willem Janssen, som spillede under den nuværende Ajax-træner, da han stod i spidsen for FC Utrecht. (Mirror)


Det læser brugerne på INDKAST lige nu

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER