Avis:
Lewandowski rykker tættere på Barca
Af Niels Nedergaard

Det har i hvert fald ikke skræmt FC Barcelona, der ifølge den spanske avis SPORT, kommer tættere og tættere på at kunne lave en aftale med den polske bomber.
Avisen mener således at vide, at Lewandowski allerede har takket ja til, at Barcelona kan begynde at indlede forhandlingerne om en kommende aftale med den 33-årige stjerne.
Faktisk går avisen så langt, at de skriver, at Lewandowski angiveligt ønsker at forlade Bayern München til sommer allerede.
SPORT skriver dog også, at det kan blive et problem for Barcelona at nå til enighed med Lewandowski, hvad angår løn.
I forvejen er den catalanske storklub en smule presset på budgettet, da de stadig bearbejder den store milliardgæld, som klubben tidligere meldte ud, at man besad.
Robert Lewandowski har spillet i Bayern München siden 2014. Han har kontraktudløb i sommeren 2023.