Det læser brugerne på INDKAST lige nu

Asbjørn Steffensen

Forhandlinger brudt sammen: Real Madrid dropper Premier League-stjerne

Den spanske kongeklub vælger at gå med en anden end Chelsea tyske forsvars-stjerne, Antonio Rüdiger.
Flirten mellem spanske Real Madrid og Chelseas tyske forsvars-profil, Antonio Rüdiger, har stået på et godt stykke tid og længe så det ud til, at den 28-årige tyske landsholdsspiller skulle spille i hvidt. I dag er forhandlingerne mellem de to parter dog brudt sammen.

Hele fire klubber havde mandag indledt forhandlinger med Rüdiger, hvis kontrakt med Chelsea udløber til sommer. Ifølge det spanske medie Marca har Real Madrid dog forladt forhandlingsbordet i dag, tirsdag.

Rüdiger har indtil videre afvist Chelseas tilbud, da han ønsker 1,8 millioner kroner i ugentlig løn. Real Madrid skulle nu have forladt forhandlingerne af samme årsag - det absurd høje lønkrav.

Real Madrid råder allerede over David Alaba og Eder Militao og mener derfor ikke, det er nødvendigt at bruge så mange penge ugentligt på Rüdiger.

De tre øvrige klubber, der forhandler med Rüdiger, er PSG, Bayern München og Juventus. Hvordan de forhandlingerne med disse klubber skrider frem, vides endnu ikke.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER