Snarlig Eriksen-udmelding
I december vil vi alle blive klogere på Christian Eriksens fodboldfremtid, skriver Tuttosport.
Vil Christian Eriksen vende tilbage til fodboldbanen eller slutter den flotte karriere for Eriksen her? Det er et spørgsmål som rigtig, rigtig mange gerne vil have et svar på, men måske får vi snart mere viden i den sag. Tuttosport skriver nemlig, at der i december måned ventes at komme en udmelding omkring Eriksens fremtid.
Skulle Christian Eriksen få grønt lys til at fortsætte og ligeledes selv ville fortsætte, så bliver det næppe i Inter, da det ikke er lovligt at spille med en pacemaker i Italien.
Christian Eriksen er 29 år gammel og har optrådt 109 gange for det danske landshold indtil videre.